40-årig mand eftersøges for grov vold i trappeopgang
Indsendt af Mikael Lund den tor, 28/11/2019 - 08:43
Politiet eftersøger i øjeblikket en 40-årig mand i forbindelse med den voldsepisode, der foregik i en trappeopgang på Stationsvej i Brande tirsdag aften. Her blev en 31-årig kvinde tæsket til blods i en grad, så hun fortsat er indlagt på sygehuset med alvorlige kvæstelser.
Politiet oplyste i første omgang, at man onsdag morgen havde anholdt en 50-årig mand fra Sdr. Omme som mistænkt, men den oplysning er her til morgen blevet korrigeret til, at der var tale om en 28-årig mand fra Kolding. Manden er siden blevet løsladt igen, og nu eftersøger politiet altså den 40-årige mand, som man mistænker for at være indblandet i voldsepisoden.
Hvad motivet skulle være til den grove vold kan politiet ikke oplyse for nuværende.
Tilføj kommentar