31-årig kvinde tævet i opgang
Indsendt af Mikael Lund den ons, 27/11/2019 - 08:51
OPDATERET: Politiet har hele natten været i gang med at efterforske en alvorlig voldsepisode, som fandt sted på en adresse på Stationsvej omkring kl. 22 tirsdag aften.
Kl. 00.26 modtog politiet anmeldelse om, at der var fundet en større mængde blod i en opgang på Stationsvej, og politihjemmeværnet blev tilkaldt for at afspærre gerningsstedet. Senere på natten lykkedes det politiet at finde frem til en 31-årig kvinde på en adresse i Vandel; kvinden oplyste selv, at hun var blevet gennemtæsket, hvorefter hun var flygtet.
Efterforskningen fortsætter i dag for at få klarlagt hændelsesforløbet til bunds. Her til formiddag arbejder politiets teknikere således fortsat på at sikre spor på gerningsstedet.
Tilføj kommentar