Tina Turner tilsat X-Factor

Gina Michaells

Gina Michaells (arkivfoto: Lasse Lagoni, TV2).

RemisenBrande tager torsdag hul på en ny sæson med en koncert med ét af Brandes lokale talenter, Gina Michaells, som præsenterer sit Tina Turner tribute-show med masser af power og intensitet.

Nåede du aldrig at opleve Tina Turner live? Så har du chancen nu, eller i hvert fald næsten i form af Gina Michaells. Måske du så hende i tv-programmet ”All together now” på Kanal 5, hvor hun blæste studiet omkuld med Tina Turner-sangen ”Private Dancer”, hvorefter dommerpanelet hurtigt omdøbte hende til Gina Turner. Nu starter hun så med det første af en række eksklusive shows i hjembyen Brande, hvor Gina følges af både musikere og dansere på en tour, som læner sig kraftigt op ad Tinas nok mest berømte koncert, nemlig ”Live in Wembley”.

Gina Michaells’ musikalske CV er langt og fyldt med live-optrædener over det meste af verden. Ud over at have en fantastisk stemme har Gina en helt særlig udstråling på scenen.

Gina har levet af at være professionel sangerinde og sangskriver det meste af sit liv. De fleste genkender hende nok mest fra hendes optræden i tv-programmet X-Factor på TV2 og har måske også oplevet Gina optræde på diverse scener sommeren over.

Billetter til koncerten kan købes på www.brandebilletten.dk, RemisenBrandes kontor, Ikast Bibliotek eller hos VisitHerning.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul