Udsat for vold i sit eget hjem
Indsendt af Mikael Lund den man, 27/05/2019 - 08:48
Kort efter midnat natten mellem fredag og lørdag blev en 33-årig mand fra Brande udsat for vold i sit eget hjem på Mylius-Erichsensvej.
Forud for overfaldet havde manden siddet og drukket nogle øl med to andre mænd fra Brande på henholdsvis 23 og 24 år, men af ukendte årsager endte aftenen med, at de to gæster tildelte deres vært flere slag i ansigtet og på kroppen, bl.a. med en bobkø.
Da politiet nåede frem til adressen, havde de to mænd forladt stedet igen, og de blev derfor ikke anholdt, men politiet kender deres identitet.
Tilføj kommentar