Børnene og de ældre betaler

Kasper Pauli Pedersen

Af Kasper Pauli Pedersen, byrådsmedlem for Socialdemokratiet. 

I mandags vedtog et flertal i byrådet bestående af alle de borgerlige partier udenom Socialdemokratiet, der stemte imod, desværre en økonomisk politik, der vil betyde nye store besparelser på dagtilbudsområdet og ældreområdet.

Diskussionen blev lidt en regnearksdiskussion, hvor de borgerlige forsøgte at gøre beslutningerne til en ren teknikalitet, men når man vil lave en besparelse på 50 % af det, der fremskrives med i dag, når der kommer flere børn og ældre og samtidig oven i det fastholder en besparelse på 1 % på begge områder hvert år, så behøver man ikke være økonom for at forstå, at det er en potentiel bombe under vores rettighedsbaserede velfærd. 

Ude på den anden side af regnearket, har jeg det sidste år besøgt rigtig mange kommunale institutioner både dagtilbud, skoler og plejehjem. Jeg har mødt dygtige og engagerede medarbejdere, der alle brænder for deres arbejde.

Jeg har snakket med forældre, der sidder i bestyrelserne på vores skoler og i vores børnehaver og jeg har været til dialogmøder, hvor pårørende og frivillige indenfor ældreområdet har deltaget.

Mine egne piger går i en af kommunens børnehaver og min dreng går selvfølgelig i vores kommunale folkeskole, og så har jeg da også selv i forbindelse med mit eget arbejdsliv, tilbragt lidt tid på skoler og i daginstitutioner i kommunen.

Der er bestemt ingen tvivl om, at vi har nogle rigtig gode kommunale institutioner uanset om vi taler dagtilbudsområdet eller ældreområdet. Vi har nogle rigtig dygtige og kompetente medarbejdere, der hver dag løfter en kæmpe opgave i vores kommunale fællesskab. 

Men selvom de brænder for deres arbejde og både er dygtige og kompetente er virkeligheden altså også den, at enhver der bare har det mindste kendskab til området og det er lige fra forælderen i skolebestyrelsen til den pårørende til en af vores ældre medborgere, så kan det både mærkes og ses, at der løbes rigtig stærkt. Vores medarbejdere har rigtig travlt.

De laver det nødvendige relationsarbejde og drager omsorg for vores børn og ældre, men vi er nået til et punkt, hvor buen ikke kan spændes ret meget mere uden, at det går udover kvaliteten i arbejdet og vores kommunale velfærd.

Når lille Lise har slået knæet og skal trøstes, tager det tid. Når lille Søren skal lærer matematik, tager det tid. Når gamle fru Jensen skal i bad, tager det tid. Tid der ikke bare kan effektiviseres, for kommunen er ikke en fabrik og borgerne er ikke robotter. Kommunen er et fællesskab, hvor vi solidarisk hjælper hinanden.

Aftalen er heldigvis kun gældende for 1 år og gælder altså derfor kun ved vores næste budget for 2020, når vi skal lave budget i 2021 kan aftalen skrottes og besparelserne kan afløses af en lille skattestigning på 0,5 procent. Det skal være min opfordring til alle der vil velfærden. Jeg rækker i hvert fald hånden ud til samarbejde om at sikre og udvikle vores kommunale velfærd og kvaliteten i vores kommunale institutioner. 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul