Nørgaards Nostalgi flytter

Simone Nørgaard Kruse

1. maj indviede Simone Nørgaard Kruse sin retro- og antikvitetsbutik Nørgaards Nostalgi på Storegade 18, men i det nye år får butikken nyt hjemsted: Det er dog kun tallene i adressen, der skal ændres, butikken kommer fortsat til at ligge på Storegade, bare 300 meter længere sydpå.

Sammen med sin mand har butiksindehaveren købt ejendommen Storegade 35, som i dag huser Madværkstedet Midtjylland (tidl. Lorentsens Madværksted).

Planen er at indrette stueplanet til butik med ca. dobbelt så meget plads som de nuværende ca. 80 kvadratmeter, og så vil parret selv bosætte sig på førstesalen ovenpå butikken.

Inden flytningen skal den gamle slagterbutik undergå en større renovering, men målet er at være klar til indflytning og genåbning snarest efter 1. april næste år, hvor Simone Nørgaard Kruse skal være ude af sit nuværende lejemål.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul