Yderligere en halv million kommunale kroner til lufthavsdrift

For sjette år i træk yder Ikast-Brande og de øvrige otte ejerkommuner økonomisk støtte til den økonomisk nødlidende lufthavn i Karup. 11. september(!) 2017 besluttede et flertal i byrådet at bevilge et kapitalindskud på 559.200 kroner for 2018, mens der ved den lejlighed ikke blev truffet en beslutning om at bevilge samme beløb for 2019. Nu har de øvrige ejerkommuner bedt om en tilkendegivelse fra Ikast-Brande om, hvorvidt kommunen på lige fod med dem vil bakke op om kapitaludvidelsen i 2019, og det har en flertal i økonomi- og planudvalget om end modstræbende nikket ja til. Da punktet senest var oppe at vende, mente Ib Lauritsen (V), der efter valget overtog borgmesterposten efter lufthavnens daværende formand, partifællen Carsten Kissmeyer, at der var nogen, der ikke havde lyttet: - De burde have gjort noget ved prisen, sagde han dengang og konstaterede, at ”de kommer, når de føler sig presset”. I solidaritet med kommunerne mod nord og vest, som efter hans vurdering har et større problem, hvis lufthavnen nedlægges, valgte han og med ham byrådsflertallet at give tilsagn om det første års kapitalindskud. En beslutning Ib Lauritsen i dag betegner som ”fej”: - Det er en træls sag for et nyt byråd at overtage, erkender han. Samtidig mener han dog, at man ved i første omgang kun at give tilsagn om økonomisk støtte i et år fik sendt et signal om, at man er nødt til at finde en anden forretningsmodel. – Vi ønsker det afklaret nu, så det ikke bliver en del af budgetforhandlingerne, siger han. Se hvad byrådets øvrige partier mener om sagen i Focus Ikast-Brande tirsdag.

Kommentarer

Hvorfor dog støtte den lufthavn.....vi ligger nærmest nabo til den meget velfungerende lufthavn i Billund. Kom ud af den aftale så hurtigt som mulig. Det var bedre at bruge pengene på ældreplejen eller skolerne !

Du har helt ret Jan - pengene kunne bruges bedre.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul