Svar til SEAS-NVE

Carsten Fischer svarer pænt på, hvor seriøse SEAS-NVE er i deres opsøgende salgsarbejde. Men at påstå, at alle kunder får et skriftligt tilbud med sammenligningen mellem ens nuværende elselskab og SEAS-NVE - og så i samme sætning sige, at man selvfølgelig har 14 dages fortrydelsesret, er vist det samme som at påstå, at vi er lidt dummere end flertallet.

Undertegnede og Jens H. Kristensen har for længst gennemskuet jer. Hvis I vil opfattes som seriøse, kan vi fortælle, at tilbud er noget som KAN accepteres, ikke noget som man kan frasige sig med 14 dages fortrydelsesret! Jeg blev også overfaldet af en hurtigsnakkende, pænt klædt ung mand fra Jer i Kvickly. Vi er rent faktisk nogle, som overhovedet ikke ønsker forstyrrelsen. Specielt taget i betragtning at I opdrager dem til ikke at tage et nej for et nej, når man pænt siger nej tak, allerede inden de har åbnet munden.

Kurt Elmholdt Sørensen, Brande

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul