Historisk griseri

Det har været tæt på flere gange, men da det endelig lykkedes, skete det ganske eftertrykkeligt.

Da lørdagens 16. udgave af Griseriløbet blev skudt i gang kl. 13, stod 155 motionsløbere klar til at prøve kræfter med ruter på enten 4,6, 7,7 eller 10,9 km, og dermed oversteg antallet af deltagere for første gang i løbets historie 100 deltagere. Endda i en sådan grad, at Griseriløbet nu er større end Hedeløbet målt på antallet af deltagere.

Dermed kunne den arrangerende forening, Brande Motion, der så sent som i torsdags fejrede 25 års jubilæum, notere sig for en gedigen succes, og vejret var også med arrangørerne: Bortset fra en ultrakort regnbyge skinnede solen på de mange deltagere. Underlaget var derimod pladdervådt og mudret og dermed helt perfekt til en ordentlig gang griseri.

På resultatsiden gjorde flere lokale løbere sig positivt bemærket, ikke mindst på den mellemste distance, som blev vundet af Mads Mondrup i tiden 36.38, hvilket var 1½ minut hurtigere end Henrik Palshøj. På den korte distance snuppede Thomas Christiansen andenpladsen for næsen af Michael Lyhne, og på den lange distance var Ramunas Klimavicius sølle fem sekunder fra en plads i top 3.

Se mere griseri i galleriet nederst på forsiden og se hele resultatlisten her:http://app.lap.io/event/2017-griseriloebet/results

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul