Mona Askær udstiller i Remisen
Fredag eftermiddag afholder RemisenBrande fernisering på en ny og spændende udstilling ”Images” af billedkunstner Mona Askær.
Brande var i sin tid den første by, der fik kunstmalet sine gavle. To kunstnere, Anders Kirkegaard og Poul Agger, gav tilbage i 1968 i samarbejde med Midtjysk Kunstforening Galleri A18 i Askær gl. skole stafetten til, at 23 kunstnere kunne kunstmale gavlene i Brande.
Der var delte meninger om projektet. ”Sådanne pastose smørerier”, lød det bl.a. fra kritikerne.
- I dag tror jeg, at Brande er stolt over at være på verdenskortet som en lille by med store visioner. Jeg var dengang 15 år. Jeg var begejstret - jeg ville også være kunstner. I dag er jeg medlem af BKF (Billedkunstnernes Forbund) KKS (Kvindelige Kunstners Samfund) med udstillinger i både ind og udland, fortæller Mona Askjær.
Hendes udstilling kan ses i RemisenBrandes åbningstid frem til 29. oktober.
Tilføj kommentar