Dobbelt op på svømmeskolen

Sommerens svømmeskole i Brande Hallerne blev i år afviklet for femte gang, og efter hvert eneste af de foregående år at have haft børn på venteliste, havde arrangørerne i år udvidet til to hold over to uger.

Frygten for, at der var for mange børn til et hold, men for få til to, viste sig dog ubegrundet: Begge hold var fuldtegnet med 60 børn. Den eneste genganger (udover nogle af de voksne) fra uge et til uge to var 12-årige Iben Toft Kjær, som skal starte i 7. klasse efter sommerferien. Hun har deltaget i samtlige svømmeskoler siden starten i 2013, hvor hun ikke kunne svømme – det kan hun nu!

Faktisk så godt, at hun blev hyret som hjælpetræner i uge to efter selv at have været med som almindelig deltager den første uge – meget heldigt, eftersom hun nu har nået en alder, hvor hun er for gammel til svømmeskolen.

Deltagerne kom fra et stort område, en enkelt så langt væk som fra Denver i Colorado – hun var dog ikke kun i Danmark for at tage på svømmeskole i Brande, men også for at besøge sine bedsteforældre.

Læs mere om svømmeskolen i næste uges udgave af Brande Bladet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul