Vinkede farvel til en million

Uden yderligere kommentarer godkendte byrådet mandag en afskrivning af tilgodehavender på i alt cirka 1,15 millioner kroner.

Kommunens betalingskontor har gennemgået Ikast-Brande Kommunes samlede restancer, som i løbet af 2016 er vokset med 1,8 millioner kroner fra knap 19,9 millioner til knap 21,7 millioner kroner.

Stigningen tilskrives især Skats nedlukning af inddrivelsessystemet EFI i slutningen af 2015, og det har desuden ikke været muligt at modregne kommunale tilgodehavender i børnefamilieydelser i 4. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016.

Afskrivningerne af de restancer, der vurderes som uerholdelige, omfatter primært tilbagebetalingspligtig (for meget/forkert udbetalt) bistand (635.000 kroner), beboerindskudslån (278.000 kroner) og madservice/døgnpleje (151.000 kroner).

Årsagerne til afskrivningerne er først og fremmest, at det ikke har været muligt at lave en tilbagebetalingsaftale med de pågældende kontanthjælpsmodtagere, inden tilbagebetalingsfristen bortfaldt (det gælder 564.000 kroner) samt dødsboer, hvor der ikke har været midler til at tilbagebetale tilgodehavendet efter bobehandlingen (467.000 kroner).

Kun en mindre del af afskrivningerne (20.000 kroner) skyldes gældssanering.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul