Styrelse fuppet af falsk mail

Patent- og Varemærkestyrelsen, der som et led i udflytningen af statslige arbejdspladser snart flytter til Ikast, er havnet i en pinlig sag, efter en 'ledende medarbejder' blev snydt af en fup-email til at overføre 6,7 millioner til en kinesisk bank. Det skriver bt.dk.

Selvom pengene nu er tilbage hos styrelsen igen, så er direktøren, Jesper Kongstad, klar over, at der skal ske noget i den pinlige sag.

11. maj i år blev en 'ledende medarbejder' hos Patent- og Varemærkestyrelsen udsat for et såkaldt 'CEO fraud' fupnummer.

Medarbejderen fik en mail fra en person, som udgav sig for at være Jesper Kongstad. Heri stod der, at direktøren ønskede en bankoverførsel på 6,7 millioner kroner til en kinesisk bank i forbindelse med køb af aktier i en kinesisk virksomhed - alt sammen i fortrolighed, lød det i mailen.

Efter medarbejderen havde mailet frem og tilbage med den person, som udgav sig for at være Jesper Kongstad, blev overførslen af de mange millioner sat i gang.

Først to dage senere, da den falske direktør igen henvendte sig for at få endnu en overførsel på 6,7 millioner kroner til den kinesiske bank, blev medarbejderen mistænksom og gik til sin chef, som gik til direktøren i styrelsen.

Pengene blev med politiets og Danske Banks hjælp ført tilbage få dage senere.

Læs hele artiklen her: http://www.bt.dk/danmark/ledende-medarbejder-i-staten-fuppet-for-millioner-i-nigeria-svindel-derfor-blev-vi

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul