Intrudes i Brande

Et gammel rensningsanlæg i Ågade i Brande – opført i 1960 og nedlagt igen i 1990 – danner i disse dage rammen om en del af projekt ”forladte huse” under kulturfestivalen Off Road.
Duoen Demona – alias Nour Fog og Maj Bjørnsholdt Kjærsig – har ladet sig inspirere af den tomme runde bygning og har skabt et værk hvor gamle højttalere fundet på genbrugspladser har fået nyt liv ved hjælp af metal, papmache og andre produkter og nu står knejsende på ben og fremstår som spændende kunstværker, der sender musik ud i det store lokale.
De mange huller i taget, får lokalet til at fremstå som en stjernehimmel, der lyser ned på kunstværkerne og de besøgende.
Helle Vigsø Mathiassen, formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Ikast-Brande kommune holdt åbningstalen og fik lov til at klippe snoren over og dermed markere åbningen af kunstprojektet i Brande.
Kommentarer
Det gamle rensningsanlæg. Det
Det gamle rensningsanlæg. Det er da blevet et fantastisk sted, de personer der står bag det må være meget kreative at kunne se den mulighed er helt fantastisk.
Tillykke med et rigtig godt projekt
Niels
Tilføj kommentar