Skal kræfterne forenes?

Når medlemmerne af Brande Handelsstandsforening mødes til den årlige generalforsamling på Hotel Dalgas umiddelbart efter påske, står særligt to punkter højt på dagsordenen: En præsentation af det arbejde, tre arbejdsgrupper har udført indenfor tre specifikke indsatsområder og en mulig genoptagelse af ”forlovelsen” med Brande Borgerforening

- Det er ingen hemmelighed, at det strandede på økonomien, siger handelsstandsforeningens formand og kasserer, Hans Ulbrichsen, om det flere gange kuldsejlede samarbejde med borgerforeningen, men nu får byens handlende endnu en mulighed for at tage stilling til, om der skal arbejdes videre hen imod et samarbejde.

Hans Ulbrichsen forklarer, at man fra borgerforeningens side lagde op til en fælles pengekasse, hvilket ikke entydigt var i de handlendes interesse.

– De penge får vi rigeligt selv brug for, fastslår Hans Ulbrichsen.

En anden udfordring bliver en harmonisering af de to foreningers kontingentsatser, som er vidt forskellige, og så savner formanden en større opbakning fra de lokale industrivirksomheder, hvoraf en forsvindende lille del er medlemmer – ”så vi kan blive meget mere slagkraftige”, formulerer han det. Han mener det giver god mening at forene de to foreningers kræfter:

- Vi har efterhånden så mange sammenfaldende interesser, påpeger han og nævner julebelysningen og opsætning af flagstænger ved indfaldsvejene som eksempler på opgaver, som kommunen har overladt/gerne vil overlade til lokale kræfter.

Læs mere i Brande Bladet mandag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul