Lussingmanden anholdt
Den 51-årige brandit, som tirsdag formiddag ganske umotiveret skubbede og slog et ældreægtepar under en indkøbstur i Aldi, er nu blevet anholdt og fremstilles i grundlovsforhør her til formiddag.
En 13-årig dreng fra Brande har genkendt manden som den person, der tirsdag formiddag, cyklede efter nogle drenge i byen og bo-rede fingrene ind omkring kravebenet på den 13-årige. Episoden fandt sted på Ørbækvej/Mosevænget i Brande umiddelbart før voldsepisoden i Aldi.
Manden blev 8. marts i år dømt skyldig i seks voldstilfælde i Brande - alle omhandlede umotiveret vold begået imod unge drenge i byen.
Manden venter på at blive mentalundersøgt. Først når undersøgelsen er afsluttet, afgøres det, om manden skal have en behandlingsdom eller indlægges på psykiatrisk hospital.
Politiet i Herning går nu efter at få manden varetægtsfængslet, og den 51-årige kan formentlig se frem til to nye sigtelser for vold.
Tilføj kommentar