Uændret resultat af sogneindsamling
Søndag eftermiddag var der sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp over hele landet. Resultatet på landsplan blev på 14 mio. kr., som især vil blive brugt på de allermest udsatte mennesker – bl.a. er en sultkatastrofe under opsejling flere steder i Afrika lige nu.
I Brande blev der også samlet ind. 21 indsamlere gik en tur i det gode forårsvejr og samlede tilsammen 14.922,50 kr. ind. Derudover kom der et beløb ind på mobilepay. Det er stort set det samme som sidste år, hvor der blev samlet 14.987 kr. ind.
Indsamlerne nåede ikke ud til alle – men der er stadig mulighed for at sende et bidrag til Folkekirkens Nødhjælp på swipp/mobilepay 50 60 20 40, på giro 540 0023 eller via Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside, oplyser indsamlingskoordinatorerne Anne Dolmer og Poul B. Thomsen, der også sender en stor tak til de 21 indsamlere.
Tilføj kommentar