Fundet på marken

Søndag morgen var en 20-årig mand fra Ejstrupholm ikke mindre heldig end den 18-årige mand fra Brande, der meget tidligt onsdag morgen blev fundet liggende ved siden af sin havarerede bil af en medtrafikant på Sdr. Ommevej ved Blåhøj.

Den 20-årige mand kom lørdag aften ved 20-tiden kørende ad Tykskovvej på vej til sin kæreste, da han kørte galt og blev slynget ud af sin bil. Han slog sig så voldsomt, at han ikke turde bevæge sig, og da han samtidig havde mistet sin telefon, kunne han ikke tilkalde hjælp.

Først kl. 06.20 blev han opdaget af en forbipasserende landmand, der fra sin traktor kunne se en arm, der vinkede inde fra marken.

Den 20-årige blev kørt på hospitalet, hvor man kunne konstatere, at han havde slået sin hofte ganske kraftigt, men ellers ikke havde pådraget sig alvorlige eller livstruende skader. En blodprøve udelukkede muligheden for, at den unge mand havde været påvirket af spiritus.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul