Udflytning af offentlige arbejdspladser
Selvfølgelig skal offentlige arbejdspladser fordeles over hele landet. Danmark er skævvredet og trods landets lidenhed, ser man affolkning i de områder som ligger mere end blot 100 km fra Århus eller København. I udkantsdanmark falder uddannelsesgraden for hver kilometer, man fjerner sig fra de to storbyer. Det er politikernes ansvar at ændre på dette forhold.
I tv ser vi skrækslagne og kriseramte københavnere, som bliver tvunget til at flytte til "det mørke Jylland”.
Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørsholm med 13 ansatte har haft exceptionel stor bevågenhed i pressen. Museumsinspektøren påstår, at det vil koste 124 millioner bare at flytte museumsgenstandene!
Vi er jyder og har aldrig tidligere hørt om det museum, og vi har heller ikke behov for det. Husk på, at vi herovre i Jylland stadig lever i stenalderen.
I stedet for at flytte museet, foreslår vi at det bliver nedlagt.
Med venlig hilsen
Læge Marianne Mørk Mathiesen, medlem af regionsrådet Syddanmark for Liberal Alliance
Peter Nikolajsen, formand Liberal Alliance i Esbjerg Kommune
Tilføj kommentar