Flere røde lygter

Når Rasmus Walter spiller akustisk i RemisenBrande 25. februar, bliver det efter alt at dømme for en propfyldt sal.
Musikforeningen branderocker.dk har fået en forrygende start på sæsonen.
Koncerterne i Remisen-Brande med Johnny Mad-sen og Michael Falch var begge totalt udsolgt, og da Smagshuset 3. december indviede sin udvidelse og samtidig debuterede som spillested med besøg af Billy Cross, var der også fyldt helt op.
Det samme er godt på vej til at blive en realitet for 2 af forårets koncerter i Remisen.
- Det er med stolthed, vi kan konstatere, at koncerterne med Lilholt Band samt Rasmus Walter Trio bliver udsolgt inden jul.
- Igen er det gæster udefra, især omkring Herning, der har været hurtigt ude. Vi i Brande skal altså til at lære, at de røde lygter også kan blive tændt i vor lille by, skriver musikforeningens for-mand, Jørgen Haahr, i en mail til foreningens medlemmer.
Koncerten med Lilholt Band kunne annonceres udsolgt onsdag. Her var der tilbageholdt 50 billetter, som blev frigivet til salg torsdag.
Tilføj kommentar