Første spadestik til Søby Grovsmedje

Fredag blev første ”spadestik” til opførelsen af Søby Grovsmedje taget i overværelse af brunkulsmuseets bestyrelse.

Søby Brunkulsmuseum er gået i gang med sit hidtil største byggeri siden åbningen i 1977. Det drejer sig om en grovsmedje, der skal stå klar til næste sæson, som begynder skærtorsdag 24. marts.

Brunkulsmuseet har entreret med JEP Byg fra Ikast om byggeriet, og fredag kunne bestyrelsen overvære det første spadestik. Byggeriet bliver på knap 100 kvadratmeter og skal i stil passe ind sammen med de eksisterende huse på museet.

Smedjen skal rumme inventar fra en mindre smedje på nabogården Voldsgaard, men især den stort set urørte smedje fra firmaet Carl Nielsen, som indstillede gravningen af brunkul i 1970.

Smedjen kommer til at koste 300.000 kr., som brunkulsmuseet har søgt hos fonde, firmaer og de to lokale kommuner.

Kommentarer

Er født i SØBY

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul