Sebastian smurte tykt på
Den populære tv-vært Sebastian Klein udfordrede eleverne i 1. og 2. klasses smagsløg, da han torsdag aflagde besøg på Præstelundskolen og tog børnene med en tur i ”madjunglen”
En veloplagt Sebastian Klein indledte med hjælp fra eleverne med at gennemgå de 5 kosttyper, der til sammen udgør madpakkehånden, og hvis nogen havde håbet på en omgang knastør kostteori, blev de dybt skuffet. Det hele blev afleveret med højt humør og grimasser, der passede, og børnene var med fra start. Ikke mindst da Sebastian Klein begyndte at snakke om de vigtige ”prutteiner”.
Efter teoriundervisningen blev børnene inddelt i 3 grupper. En gruppe gik i gang med at lave æggesalat, en anden kastede sig over fremstillingen af torskerognssalat, mens de resterende kom med Sebastian Klein i ”mad-junglen”.
Her havde SFO-, undskyld DUF-personalet, og medlemmer af Kvickly Brandes butiksbestyrelse klargjort en mangfoldighed af ingredienser, som børnene først skulle forsøge at identificere og derefter lugte til og smage på, inden de lavede nogle små ”hapser”.
Læs meget mere om Sebastian Kleins besøg på Præstelundskolen i næste uges udgave af Brande Bladet.
Tilføj kommentar