Time Out til Tulip
Knap 2½ år efter åbningen står Time Out-grillbaren på Østre Allé igen tom, som den også gjorde det i en periode frem til åbningen i starten af juni 2013. Siden har den været drevet af Daisy og Liliane Lodahl, men parret har nu valgt at trække stikket til frituregryden for sidste gang. Derfor søger Tulip nu en ny forpagter til stedet.
Først på året kunne Brande Bladet berette, at gentagne naboklager havde fået Ikast-Brande Kommunes tekniske område til at pålægge Tulip at begrænse lugtudledningen. Dengang kom der flere forskellige løsningsforslag på bordet, men fælles for dem alle var, at de krævede en anselig investering.
Det er ikke lykkedes at få fat i Tulips kommunikationsansvarlige, Jacob Hvid Fejrskov, som holder ferie, og de 2 nu forhenværende forpagtere af Time Out-grillen har ikke ønsket at udtale sig om årsagen til lukningen.
Tilføj kommentar