Tyve slæbte byttet hen over en mark

I tidsrummet fra tirsdag klokken 13.30 til onsdag klokken 14 er der begået indbrud i et uaflåst maskinhus beliggende på Brogårdvej i Brande.
Tyvene stjal noget el-værktøj, blandt andet et svejseapparat af ukendt mærke, og uden for maskinhuset kan man via spor på en mark se, at tyvene har slæbt deres koster hen til en vej, hvor de angiveligt har haft en bil parkeret.
Politiet i Herning vil gerne i kontakt med vidner, der måtte have set et køretøj være parkeret ved denne mark nær Brogårdvej i det omtalte tidsrum.

Indbrud i villa
I tidsrummet fra tirsdag omkring midnat til onsdag klokken 17.30 blev der begået indbrud i en villa på Horsensvej i Nr. Snede.
Tyven brækkede en dør op og slap afsted med både et fladskærms-tv - 42 tommer og af mærket Philips - en HP computerskærm, en trådløs router og en HP harddisk, en iPad, en iPod, 15 flasker rødvin, et digital-kamera, en køkkenmaskine af mærket Kenwood, noget værktøj, nogle smykker og to rygsække.
Politiet i Herning formoder, at tyven har kørt de mange tyvekoster væk fra stedet i en bil.
Det passer ganske godt med, at en nabo har hørt en bildør smække lidt over midnat, men der er ingen vidner til tyveriet, og politiet vil gerne i kontakt med borgere, der kan hjælpe med opklaring af sagen.

Havetraktor stjålet
Fra et uaflåst værksted på Mindelundvej i Søby er der stjålet en havetraktor af mærket Husqvarna til en værdi af 12.500 kroner.
Tyveriet er sket i tidsrummet fra tirsdag klokken 21 til onsdag morgen klokken 07.00.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Arne Danielsen bannerannonce

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul