Teenager antastet

Torsdag kort efter kl. 18 blev en 14-årig pige i Brande udsat for noget, som politiet mener muligvis var et forsøg på voldtægt.

Pigen kom løbende ad Nordlundvej, da en sort-klædt mand på en sort scooter antastede hende og stillede hende en række spørgsmål.

Han spurgte hende blandt andet, hvor gammel hun var, hvor hun boede, og om hun ville med ind på en parkeringsplads tæt derved.

Manden bad pigen tage sine bukser af. Pigen begyndte da at gå. Manden greb fat i hende, tog hende om livet og gik et par skridt hen imod et buskads, men det lykkedes pigen at vriste sig fri, og hun løb hjem til sin bopæl, der ligger tæt derpå.

Manden beskrives som værende mellem 20 og 30 år, 170-180 centimeter høj og dansk af udseende.

Han bar en sort hjelm med visir, en stor, sort jakke og sorte cowboybukser.

Hændelsen fandt sted ved indgangen til en grusbelagt parkeringsplads på Nordlundvejs sydside, vest for kolonihaverne og tæt på den sti, der går ud mod heden.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul