Debuterende valgformand

I mange år har viceborgmester Preben Christensen fungeret som valgstyrer ved diverse afstemninger i Brande Hallerne, men i anledning af borgmester Carsten Kissmeyers kandidatur til Folketinget, er viceborgmesteren blevet forfremmet til valgstyrer for hele kommunen og derfor taget på rundtur til samtlige 15 valgsteder i selskab med kommunaldirektør Henning Hansen.

I hans sted har Jesper Truelsen overtaget hvervet på kommunens næststørste valgsted, hvor præcis 5.354 vælgere har muligheden for at afgive deres stemme frem til kl. 20 i aften.

Inkl. de 258, der havde brevstemt på forhånd, havde 13% af vælgerne benyttet sig af den mulighed kl. 10, og dermed lå Brande Hallerne tæt på gennemsnittet for hele kommunen.

Ligesom på de øvrige afstemningssteder var kuglepennene røde. Det skulle man nok ikke lægge for meget i, og at valghandlingen var flyttet fra Hal B til Hal A var næppe heller udtryk for et skjult politisk budskab.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul