Brande for Nepal rundede 66.000 kr.

Facit af indsamlingen "Brande for Nepal" blev 66.293 kr., som går ubeskåret til ofrene for jordskælvet d. 25. april. Det oplyser en af initiativtagerne til indsamlingen, Pia Seerup Olesen.

Indsamlingen kulminerede i forbindelse med weekendens Brande Marked, hvor omkring 30 frivillige på skift spredte god karma i "Little Nepal" foran Torvesalonen.

Her blev der solgt vafler, økojuice og muffins, danset MGP-dans og læst i hænder. Et par af de aktiviteter, der skæppede ekstra godt i kassen, var auktionen over 2 af Leon Jessens spilletrøjer samt en tombola, hvor hovedgevinsten var et rejsegavekort på 10.000 kr.

I første omgang var der ingen der henvendte sig, men vinderne har meldt sig efterfølgende og har fået deres præmie overrakt, mens et par af de øvrige præmier endnu er uafhentede.

Læs meget mere om årets Brande Marked i Brande Bladet onsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul