Bøger i døgndrift

Helle Mathiasen

Formand for kultur- og fritidsudvalget, Helle Mathiasen (Å), holdt indvielsestalen, da Brande Bibliotek mandag officielt blev omdannet til åbent bibliotek.

Fleksibilitet var nøgleordet, da formand for Ikast-Brande Kommunes kultur- og fritidsudvalg, Helle Mathiasen (Å), mandag officielt erklærede Brandes åbne bibliotek for åbent.

- Fleksibilitet får større og større betydning, sagde udvalgsformanden bl.a. i sin indvielsestale, og det imødekommer man ved at udvide åbningstiden på biblioteket fra 30 til 85 timer om ugen. I de ekstra timer bliver der tale om en selvbetjeningsløsning, hvor man ved hjælp af sit sundhedskort og en adgangskode kan komme på biblioteket om ikke døgnet rundt så næsten: Fra kl. 8-21 på alle hverdage inkl. lørdage og fra 10-17 om søndagen, mens der vil være helt lukket på helligdage.

- Det er nemt, enkelt og fleksibelt, fastslog Helle Mathiasen og anerkendte, at adgangen til information er en anden i dag end for 20 år siden. Alligevel betragter hun stadig biblioteket som et samlingssted, hvor man kan hente viden.

- Det er en god dag for os alle, sagde hun og rundede af med at udtrykke sit håb om, at mange vil benytte sig af tilbuddet.

Biblioteket bliver videoovervåget, dels for borgernes sikkerheds skyld, dels for at eliminere risikoen for tyveri og hærværk.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul