Julemand på rov?
Indsendt af Mikael Lund den tir, 13/12/2016 - 09:06

Mandag kl. 9 har der været indbrud i en villa på Teglværksvej i Nr. Snede.
En rude til huset er blevet knust, hvorefter der er stjålet en DAB-radio, en sparegris med indhold samt nogle cd’er fra stedet.
Mistanken samler sig om en mand, der er set på stedet. Han beskrives som 170 cm. høj, tynd af bygning og iført mørkegrønne, løstsiddende træningsbukser, en blå jakke, kondisko med hvid sål, og så var han iført hvidt skæg og nissehue.
Over skulderen havde han ikke en sæk, men en stor rund sportstaske, og ”kanen”, han var kørende i, beskrives som en nyere mørkegrå stationcarlignende Skoda Octavia.
Tilføj kommentar