Kommunalt overskud

Ikast-Brande Kommune kom ud af 2014 med et overskud på 23,4 mio.

Umiddelbart lyder det måske af en hel del, men når tallet sættes i forhold kommunens samlede indtægter på 2,3 mia., blegner tallet en smule og udgør ret nøjagtigt 1% af ”omsætningen” (skatteindtægter, tilskud og kommunal udligning). Flere politikere benyttede da også tirsdagens byrådsmøde til at rose de ansvarlige ledere, der har formået at overholde deres budgetter, bl.a. socialdemokraten Martin Skøtt, der tidligere har luftet sin skepsis over modellen med de mange økonomiske puljer.

– Tak til alle de kommunalt ansatte, som har leveret utroligt meget service i 2014, sagde han bl.a.

Borgmester Carsten Kissmeyer (V) erklærede sig som en meget stor tilhænger af at have et stort likviditetsberedskab og glædede sig endnu engang over robustheden i Ikast-Brande Kommunes økonomi.

Ved årets udgang var Ikast-Brande Kommunes likviditet efter afdrag og låneoptag samt kursreguleringer (dog ikke de urealiserede på kommunens valutaswap-aftale i schweizerfranc) forbedret med 15 mio.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul