Total solformørkelse

Engang var der fem – nu er der et tilbage.
I denne uge mistede Brande det ene af sine 2 tilbageværende solcentre, da ejerne af Sun’ds på Storegade 26 fulgte op på fredagens solformørkelse og trak stikket til solarierne.
- Brande er åbenbart ikke klar til det nyeste nye, konstaterer Anette Rodin Andersen, der sammen med sin mand Jesper overtog solcenteret for ca. 1½ år siden. Derefter er det blevet gennemrenoveret, så det på alle områder lever op til Sundhedsstyrelsens krav og regler, oplyser Anette Rodin Andersen, der ikke er bleg for at erklære sig skuffet over, at branditterne ikke i større grad har taget imod tilbuddet.
Lokalerne er opsagt til udgangen af marts, men i praksis er solcenteret allerede lukket, og nedtagningen af inventar og solarier så småt gået i gang.
Udover det nu lukkede solcenter i Brande driver ægteparret lignende centre i Århus og hjembyen Sunds, som tilsat en apostrof også har lagt navn til solcentrene.
Tilføj kommentar