Frivillige hædret
BGU og Uhre GIF benyttede weekenden til den traditionelle afslutning af sæsonen. For førstnævnte forenings vedkommende skete det med en 6 timer lang opvisning lørdag i Brande Hallerne, som bl.a. omfattede 2 gæstehold, mens Uhre havde flyttet deres opvisning "hjem" i hallen ved skolen og med 5 børnehold på gulvet kom noget hurtigere igennem de gymnastiske udfoldelser.
Begge foreninger benyttede også lejligheden til at hylde deres mange frivillige. En særlig hyldest tilfaldt jubilarerne, og 2 BGU-ledere opnåede en ekstra anerkendelse.
En tydeligt rørt BGU-kasserer, Per Schlander, modtog foreningens fornemste hæder, BT-pokalen, mens tidligere borgmester Karl Kristensen blev udnævnt til æresmedlem af BGU bl.a. for sin store indsats indenfor SIM (samvær, idræt og motion).
Læs mere om opvisningerne i Brande Bladet onsdag og se flere billeder i galleriet nederst på forsiden.
Tilføj kommentar