Smagfuld forening

Allan Meyer Duedahl (t.v.) og René Schau Larsen er hoppet om bag disken hos det nystiftede rom- og whiskysmagningslaugs ”hofleverandør”, Over Kælderen.
Sidste onsdag fik Brande en ny forening: Brande Rom & Whisky Laug.
Den stiftende generalforsamling blev afholdt i Pakhuset og havde samlet knap 30 deltagere, som indledte aftenen med en ”regionssmagning.” Ikke at sammenligne med et regionsstævne indenfor sport: De 2 initiativtagere til lauget, René Schau Larsen og Allan Meyer Duedahl havde hver udvalgt 3 forskellige whiskyer, en fra hver af de 6 regioner i Skotland, der som det eneste land i verden har ret til at anvende betegnelsen (og stavemåden) whisky.
På skift præsenterede de whiskyerne, fortalte lidt om destillerierne og fadene, whiskyerne havde været lagret på, og efter at have smagt på de gyldne dråber, kunne deltagerne udfylde hver deres scorecard og kommentere de forskellige whiskyer.
Således opstemt blev den nye forening sat i verden; udover de 2 initiativtagere består bestyrelsen af Anders Møller Jensen, mens John Henneberg blev suppleant og Arne Hansen revisor.
Planen er at afholde 4 årlige smagninger, skiftevis rom og whisky.
Læs mere i Brande Bladet onsdag.
Tilføj kommentar