Naboklager presser Time-Out
Der har været gentagne klager over lugt fra grillbaren på Østre Allé i Brande fra to naboer. Ansatte fra Ikast-Brande Kommunes tekniske område har to gange været oppe og lugte i haven ved nærmeste nabo (Lærkevej 2) og har konstateret, at det lugter. Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget akkrediterede lugtmålinger, som er meget kostbare.
I starten af december blev der sendt varsel af påbud til Tulip, som ejer grillbaren. Tulip har sendt deres bemærkninger til dette. I disse bemærkninger er der gjort rede for, at hvis der forlanges for store investeringer, vil Tulip se sig nødsaget til at indstille driften af grillbaren.
Der er lavet kontrakt indtil 2021, så dette ville medføre, at der kommer til at stå en tom grillbar en del år.
Læs Tulips kommentarer til sagen i Brande Bladet onsdag.
Tilføj kommentar