Landdistrikterne skrumper
Antallet af indbyggere i kommunens byer er stort set uændret det seneste år, mens der er blevet 200 færre, der bor på landet.
Danmarks Statistik offentliggjorde tidligere på året, at befolkningstallet i Ikast-Brande Kommune for første gang siden kommunesammenlægningen var faldet i løbet af 2012. En del af forklaringen var et fald i antallet af børnefødsler. Nu viser helt friske tal for den geografiske fordeling af faldet, at det er landdistrikterne, der bløder, mens der i store træk er status quo i byerne.
Således er både Ikast og Brande vokset marginalt, mens fremgangen i indbyggertallet i såvel Bording som Engesvang har været noget større. Den største relative fremgang er dog sket i Tulstrup, hvor en nettotilflytning af 19 personer har betydet en vækst i befolkningstallet på 3%, mens 12 tilflyttere har givet Pårup kommunens største tilvækst på 5,4%.
Læs mere og se de præcise tal for de enkelte byer i Focus Ikast-Brande mandag.
Tilføj kommentar