Sommerfornemmelser på bane 7

Lørdag vendte sommervejret for alvor tilbage og gjorde tredjedagen af årets BIF-Cup til en perfekt oplevelse for tilskuerne og en tilsvarende hed omgang for spillerne.
På bane 7 sluttede dagen med en kamp i U13 A-slutspillet mellem Fremad Nørhalne og norske Store Bergan IL, som stadig havde chancen for at nå finalen mod BGA med en sejr.
Det fine vejr og kampens betydning havde lokket masser af tilskuere til. Ikke mindst norske, som for en stor dels vedkommende er indkvarteret på Præstelundskolen, og de belønnede landsmændenes mange vellykkede aktioner, heriblandt et fremragende langskudsmål med højlydte "bra"-råb.
Søndag afsluttes den 33. udgave af BIF-Cup, pudsigt nok med præcis 33 finaler og placeringskampe.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul