Udvalgsformand genopstiller ikke
Efter 3 byrådsperioder har formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, Erik René Pedersen (Å), valgt at stoppe i byrådet, når den nuværende valgperiode slutter.
- Gejsten skal være der, forklarer Erik René Pedersen som en af årsagerne til, at han ikke genopstiller ved efterårets kommunalvalg. Han blev første gang valgt ind i byrådet i Brande i 2001 og blev som nyvalgt udpeget til formand for Teknik- og Mijøudvalget.
Han fik desuden sæde i Økonomiudvalget, poster han bevarede i det sammenlægningsudvalg, der blev etableret i 2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen, og fortsatte i begge udvalg i den første valgperiode i den sammenlagte Ikast-Brande Kommune.
Efter det seneste valg blev han udpeget som formand for Arbejdsmarkedsudvalget, en post han ligesom pladsen i det lokale beskæftigelsesråd stadig bestrider, men efter valget er det slut:
- Det er sundt at lade andre komme til, mener den 57-årige erhvervsrådgiver i Den Jyske Sparekasse.
Læs mere om baggrunden for udvalgsformandens beslutning i dagens udgave af Focus Ikast-Brande.
Tilføj kommentar