Tasketyv i Eurospar
Indsendt af bbadmin den tor, 14/11/2013 - 09:45
Onsdag mellem kl. 16 og 17 var en 85-årig kvinde udsat for et usædvanligt frækt tasketyveri i Eurospar i Brande.
Kvinden havde placeret sin mørkeblå indkøbstaske på en indkøbsvogn, og herfra er det lykkedes en ukendt gerningsmand at skære tasken op i begge sider.
Fra tasken har tyven fjernet et par stofhandsker, en skindnøglepung med husnøgler samt en bordeaux skindpung indeholdende ca. 600 kroner i kontanter.
Tilføj kommentar