Bo Stief og Julie Wieland i Remisen

Bo Stief, den legendariske danske bassist, har et helt specielt forhold til Brande og Remisen. Swinging Europe-projektet startede nemlig i Brande med ildsjælene Birgit Vinge og Erik Moseholm som primus motorer. Bo Stief er involveret i dette projekt med ungdomstalentprojektet Playground live.
Playground live har gennem årene haft til huse i Smedjen i Remisen. Det har været basen for orkestret, der, hvor der blev øvet til koncerter rundt om i Danmark.
Særligt udvalgte
Julie Wieland, sangerinde fra Brande, har været med i projektet flere gange. Det har bl.a. resulteret i, at Bo og Julie har spillet en yderst stemningsfuld og udsolgt koncert i Uhre Kirke ved Brande.
Koncerten i RemisenBrande fredag d. 21. februar former sig sådan, at tre specielt udvalgte musikere fra Playground live, heriblandt Julie Wieland, spiller en afdeling med Stief, mens anden afdeling varetages af Bo Stiefs nye trio, Bo Stief Dream Team.
Trioen har han sammensat i anledning af sit 50 års jubilæum på musikscenen, og den består foruden ham selv af svenske Krister Jonsson på guitar og ghanesiske Ayi Solomon på perkussion.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Kvalitetfyrærkeri

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul