Selv Blachman var rørt

Hendes mentor, Lina Rafn, kaldte hende den "sejeste, sjoveste, skøreste, skæveste" solist, hun havde arbejdet med, og selveste Mr. X-Factor, Thomas Blachman erklærede, at han for første gang i løbet af aftenens live-show var rørt efter Henriette Haubjerg Nielsens fremførelse af Nordstrøm-nummeret "Du og jeg".
Cruise-control var der i hvert fald ikke tale om, og tv-seerne var tilsyneladende enige med dommerne på en aften, hvor X-Factor-deltagerne skulle synge på dansk.
Seerne sendte endnu engang tilstrækkeligt mange sms-stemmer i den 16-årige brandits retning, og i stedet endte de 2 øvrige solister under 23, Fie Winther og Mathias Chrøis i farezonen.
Som det er kutyme, blev afgørelsen lagt i hænderne på deres fælles mentor, Lina Rafn.
Efter lange overvejelser valgte hun at sende Mathias Chrøis hjem, mens Henriette Haubjerg Nielsen er klar til både autografskrivning i Kvickly lørdag kl. 13 og endnu en omgang X-Factor næste fredag. Til den tid er der 7 deltagere tilbage.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul