Perfekt sæsonåbning
For mindre end et år siden spillede Mejrup i Jyllandsserien, men det var ikke til at se, da Brande IF søndag gæstede Holstebro-forstaden til sæsonpremieren i serie 1.
0-6 stod der på lystavlen, da de 90 minutter var overstået, og allerede ved pausen var gæsterne komfortabelt i front med 3-0.
Både Andreas Thomsen og Jonas Østergaard nettede i begge halvlege og blev dermed dobbelte målscorere, mens Nikolaj Laursen før pausen og Christian Gasbjerg i 2. halvleg sørgede for de resterende Brande-scoringer.
Lørdag åbnede klubbens 2.-hold i serie 4 sæsonen på Brande Stadion mod lokalrivalerne fra Give, og også her var der klasseforskel i de zebrastribedes favør, som via pauseføring på 2-0 vandt en stensikker sejr på 5-1.
Læs mere om kampene i Brande Bladet onsdag.
Tilføj kommentar