Golfherrer i sving med sejr
Brande Golfklubs 4. divisionshold åbnede lørdag sæsonen med en hjemmekamp mod Herning, som blev besejret med de overbevisende cifre 10-4.
Kampen kunne dog ligeså vel være endt med det stik modsatte facit, idet både Michael L. Pedersen i 3.-singlen og Kim Green/Carsten Holt i den afsluttende foursome først afgjorde deres matcher på 18. og sidste hul. Begge faldt ud til Brandes fordel.
Det samme gjorde 4.- og 5.-singlen, som blev vundet i overbevisende stil af henholdsvis Ib Møller Pedersen og Kasper Housted, mens unge Danni Rasmussen i 1.-singlen og 2.-single Jesper E. Christiansen begge måtte se sig besejret klart.
Søndag tee'er Brande-golferne ud til endnu en hjemmekamp, denne gang mod lokalrivalerne fra Ikast.
Læs mere om kampene i Brande Bladet onsdag.
Tilføj kommentar