VM-bold, sodavandsdisko og stand-up
Masser af underholdning under dette års BIF-Cup
Det har aldrig været kedeligt at deltage i BIF-Cup, men i 2014-udgaven bliver der skruet endnu mere op for aktiviteterne udenfor banen, hvor der bl.a. kommer et kendt ansigt fra forskellige udsendelser på TV.
Lørdag aften vil der komme endnu en overraskelse, som vil sørge for underholdningen, og et helt nyt sportsligt tiltag kaldet "11-meterpletten" afvikles for alle hold i alle rækker.
76 deltagende hold markerer en fremgang på ca. 10 hold i forhold til de seneste par år. Fremgangen kan først og fremmest tilskrives den nye ”Mini BIF-Cup” for U9- og U10-spillere samt at flere tyske klubber vender tilbage.
Sammen med 6 norske hold sørger de for det internationale præg på cuppen. Den arrangerende klub står selv for 22 af de deltagende hold og er ene om at være repræsenteret i samtlige rækker.
Læs meget mere i næste uges udgave af Brande Bladet, hvor vi sætter spot på den 34. udgave af BIF-Cup.
Tilføj kommentar