Nej… Kejseren har faktisk ikke tøj på

Lad os nu være ærlige. Det er komisk, at ingen tør sige det højt. Når nogle politikere i Brande-Ikast Kommune ikke ønsker at diskutere opsætningen af vindmøller i Kratlund, så handler det ikke kun om intern politisk fnidder, eller ordentlighed som nogle kalder det så flot – det handler i høj grad om strategi. Et barn med et minimum af politisk interesse kan se, at en beslutning om at gennemtvinge vindmølleprojekter via ekspropriationslovgivningen (Grundlovens § 73) op til et valg, vil få vælgerne til at vende sig fra både Venstre og Socialdemokratiet. Det ville være at skyde sig selv i foden – og det ved de godt.

Så man lægger sagen på køl. Ikke af hensyn til borgerne – nej, for at kunne hive den frem igen et år efter valget, hvor der trods alt er tre år til næste gang man skal stå til ansvar.

For at forsvare mølleopsætningen (på land) i Kratlund vil nogle flage med målingen fra september 2023, der angiveligt viser, at 75 % af borgerne i Brande-Ikast Kommune støtter opstillingen af vindmøller. Det lyder fint – indtil man spørger:

Hvem er blevet spurgt?

Laver man i stedet en undersøgelse blandt de mennesker, der faktisk bliver direkte berørt – dem, hvis liv og drømme bliver knust af disse projekter – ja, så ville tallene se ganske anderledes ud.

Og så kommer den – den obligatoriske sætning: ”Vi er nødt til at redde verden!” Ja, selvfølgelig er vi det, og solceller og vindmøller kan være vigtige elementer i en ”bæredygtig” fremtid.                  Men ville det ikke klæde Brande-Ikast Kommune at gå forrest med grønne projekter, som ikke ødelægger livet på landet? Det ville da være forfriskende, om vi som kommune kunne vise resten af landet, hvordan grøn energi og hensynet til mennesker kan gå hånd i hånd.

En idé kunne være at inddrage borgerne i en bred idéindsamling med fokus på, hvordan vi kan integrere sol, vind og biogas uden at kvæle livet på landet. Det kan kræve lovændringer fra regeringen. Ja og så må man tage den dialog.

Så ja tak til grøn energi – også den, der produceres af underbetalte børn i Kina, hvis vi skal være ærlige (Solceller)– men ja tak på en måde, hvor også mennesker uden for bygrænsen ikke altid skal ofres for almenvellet (Byboerne).

Vh.

Mikael Olsen,

Fløvej 1, 7330 Brande.

 

P.S. Jeg arbejder til dagligt som maskinkonstruktør, med fokus på effektivisering og udvikling af netop vindmølleproduktion, så jeg støtter selvsagt op om grøn energifremstilling.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Brande Camping
Arne Danielsen bannerannonce

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul