Nedlagt husmandssted nedbrændte
Indsendt af Mikael Lund den tir, 24/01/2017 - 09:08
To drenges leg med fyrværkeri var mandag aften skyld i en brand på Engebækvej. Politiet blev alarmeret kl. 18.41, mens brandvæsnet først blev kaldt ud 20 minutter senere.
Ved ankomsten viste det nedlagte husmandssted, som der var tale om, sig at være fuldstændig overtændt, så i samråd med indsatslederen valgte man at lade bygningen nedbrænde.
Stedets elinstallationer har været afbrudt i årevis og kunne derfor ikke være årsag til branden. Forklaringen kom et par timer senere, da en far til den ene af to drenge på henholdsvis 11 og 13 år kontaktede politiet for at fortælle, at drengene havde været i færd med at lege med fyrværkeri, hvilket altså havde startet branden.
Tilføj kommentar