40 års virke kronet med medalje
Udviklingschef Ole-Jan Nielsen, Brande modtog den 10. april den kongelige belønningsmedalje med krone efter mere end 40 års virke i NCC Roads A/S
Ole-Jan Nielsen startede som ung bygningsingeniør i produktteknisk afdeling i Superfos Construction i Brande. Han avancerede hurtigt til laboratoriechef og senere afdelingschef. I 2004 blev Ole-Jan Nielsen udviklingschef med ansvar for udvikling og marked i virksomheden, der 5 år tidligere var blevet en del af NCC-koncernen.
Ole-Jan Nielsen har bl.a. været initiativtager til udvikling af funktions- og partneringskontrakter, der siden år 2000 har været med til at få kommunernes vejbudget til at række længere. Endvidere har Ole-Jan stået i spidsen for flere udviklingsprojekter i NCC Roads A/S.
Ole-Jan Nielsen kunne den 1. januar 2014 fejre sit 40 års jubilæum i NCC Roads A/S. Han har nu valgt at træde tilbage for at gå på pension, men vil dog også fremover være tilknyttet NCC Roads A/S som konsulent.
Tilføj kommentar