Natlig rulletur på Storegade

Et vejtræ og en lygtepæl blev formentlig de eneste ofre, da der kl. 01.45 natten til torsdag skete et færdselsuheld ud for Storegade 54. Træet og lygtepælen blev torpederet af en personbil, som efterfølgende rullede rundt og landede på taget.

Et vidne så to mænd forlade bilen; den ene sørgede for at fjerne nummerpladerne. Det kan meget vel skyldes, at der blev fundet 15-20 tomme øldåser i og omkring bilen, men der blev også fundet noget andet: Et kørekort tilhørende den 19-årige mand fra Brande, der er registreret som ejer af bilen.

Han kan nu se frem til en henvendelse fra politiet, oplyser politikommissær Henning Præstegård, som også på baggrund af det faktum, at bilen rullede rundt, vurderer, at der er blevet kørt med relativt høj hastighed.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul