Narkobilist standset på Brandlundvej

Tirsdag kl. 17.11 standsede politiet en 27-årig mandlig bilist fra Jelling, der havde flere forskellige lovovertrædelser på samvittigheden, ved Nordlundvejs udmunding i Brandlundvej.

For det første havde manden indtaget flere former for narkotika, hvilket blev afsløret af en narkotest. Desuden havde han stjålet bilen, han havde ikke noget kørekort, og endelig fandt politiet en joint i køretøjet. Manden blev anholdt, og han kan nu se frem til en hel stribe sigtelser.

Der var en kvindelig passager med i bilen, men hun blev ikke sigtet for noget, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi. Til gengæld måtte hun selv sørge for den videre transport fra stedet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul