Næsten 100 samlede ind til kampen mod kræft

Omkring 100 frivillige gik søndag på gaden i Brande, Uhre og Blåhøj og stemte dørklokker ved Kræftens Bekæmpelses landsindsamling. De blev taget rigtigt godt imod af de folk, som var hjemme.

- Vi er så glade og taknemmelige for den store opbakning, vi fik i søndags. Både fra alle de frivillige, som var med til at bruge deres søndag på at samle penge ind og til lokale virksomheder, som har bidraget.

– Vi vil gerne sige stor tak til Linette Blomster, Rema som sponserede frugt til alle indsamlere og til Nordea for at byde på forfriskninger og stille lokaler og personale til rådighed ved optællingen, og tak til Brande Hallerne for at vi måtte benytte forhallen til udlevering af indsamlermaterialer og tasker, siger Jeanette Ørskov Madsen, der sammen med Benitta Ørskov Nørtoft er indsamlingsleder i Brande.

I Brande blev der indsamlet 72.980 kr., heraf 5000 kr. via mobilePay, fortæller Benitta Ørskov Nørtoft.

- Flere af vores trofaste indsamlere har været med i mange år, og Brande har en tradition for at belønne indsamlere efter 15 år med en buket blomster, som blev sponsoreret af Linette Blomster. Buketten gik til Inge Lise Jørgensen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul