Motorvejsmøller solgt til engelsk investeringsselskab

Luftfoto: European Energy A/S.

European Energy har i dag afsluttet salget af tre vindmøller i Svindbaek Wind Farm til Aquila European Renewables Income Fund (AERIF), et London-noteret investeringsselskab rådgivet af Aquila Capital Investmentgesellschaft mbh.

Med salget af de tre møller er alle 10 møller i Svindbaek Wind Farm nu ejet af Aquila European Renewables Income Fund.

Møllerne, som har en samlet kapacitet på 9,6 MW, har været i drift siden 2018. Vindfarm modtager et subsidie for en fast mængde produceret strøm, hvilket forventes at vare i ni år.

Knud Erik Andersen, adm. direktør i European Energy A/S, siger:

- Vi har haft en god og konstruktiv dialog med Aquila Capital gennem flere år, og vi værdsætter deres professionalisme og fokus på at drive processen fremad. Salget betyder, at vi har fået en god start på året.

Christine Brockwell, leder af Partnerships & Portfolio Management hos Aquila Capital, siger:

- AERIF er meget glade for at have samarbejdet med European Energy om købet af de tre møller i Svindbæk. Vindfarmen vil med det samme bidrage til AERIF’s årlige dividendemål for aktionærerne.

De tre møller dækker elforbruget i cirka 7000 danske husstande.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul